Skønne teenagere

Det er en fornøjelse at arbejde med unge mennesker, der emmer af begejstring, glæde og liv. Der er så meget positiv energi, der smitter, og vi har det sjovt i studiet – uanset om det er professionelle modeller eller “bare” helt almindelige teenagere. Jeg elsker at få lov til at lege med forskellige looks og få pigerne til at komme lidt ud af skallen…

Skal der tages billeder til konfirmationen, gallafesten eller en anden undskyldning for at få de smukke unge mennesker foran kameraet, er det også en god idé at investere i en stylist der kan sætte hår, sørge for at huden ser smuk og skøn ud på dagen – og måske give hovedpersonen ekstra glimt i øjet med en flot makeup. Udover at man får nogle pragtfulde billeder bagefter er det helt sikkert også et par dejlige timer i stolen med lidt wellness, forkælelse og hygge inden selve fotograferingen. Så kontakt mig meget gerne, hvis du kender en der snart har en stor dag eller begivenhed foran sig.

Tjek gerne fotograferne Tina Liv eller Sussi C. Alminde og deres billedserier – der er mange gode muligheder for at få lavet nogle smukke serier!16601733_1207232986059529_7422682900027658108_o

 

ps: er du ikke teenager, men har brug for en makeupartist skal du ikke holde dig tilbage – alder er ingen hindring for at få det smukkeste frem 😉

Boudoir billeder

Boudoir billeder er den type job, jeg sjældent får lov at vise frem selvom det er noget af det, jeg laver allermest af. Det er ofte en hemmelig gave til den kommende mand, kæreste eller partner og derfor ikke noget, der skal vises on-line. Men jeg kan godt røbe, at det er en virkelig fornøjelse at være med til at skabe sådan en session, hvor kunden er i centrum med hår og makeup og de forskellige outfits og rekvisitter, hun har med. Vi aftaler ofte et romantisk look – varme øjne, smukke læber, krøllet løst opsat hår eller måske inspireret af et vintagelook fra de glamorøse 50’ere. Der går ca. 1,5 time med makeup og hår, inden kunden er klar til fotografering.

Vintage Girl by Helle S Andersen & BeautyStudie

 

Jeg er så heldig at have to meget talentfulde fotografer som faste samarbejdspartnere, og de er virkelig dygtige til at få kunden til at føle sig både godt tilpas, tryg og lækker! De har begge studie i Fredericia, hvor det er nemt at komme til – tjek gerne deres hjemmesider her:

Fotograf Tina Liv

Fotograf Helle S Andersen

 

Som makeupartist og stylist går jeg meget op i at lave et naturligt look, der passer den enkelte – det må ikke være for outreret eller helt ved siden af det personlige. Nogle piger kommer dog også med helt særlige ønsker: pinup som i de gode gamle dage, et korset designet af kunden selv, kærestens lædervest, ja sågar et jagtgevær…. Det er virkelig fantastisk og sjovt at se, hvad der skal med som elementer i opstillingen! Selve fotograferingen foregår helt privat bag lukkede døre men nogle gange med mig som hjælper på sidelinjen, hvis der skal rettes på hår, kontrolleres en kjole eller hjælpes med lyssætning.

boudoir - sminke - beauty

kitty-fb

Jeg glæder mig til næste boudoirsession – måske er det med dig? xxx Sus.

kender du BRUDEN?

Altså det årlige magasin, der lige er udkommet? nej? Det gjorde jeg faktisk heller ikke, men BeautyStudie blev booket til at skyde forside + en hel serie til bladet med fokus på brudemakeup, hår og de skønneste designer-brudekjoler. Teamet på dagen var Tina Lemming, redaktør på “BRUDEN” og fra bryllup.dk, fotograf Tina Liv, den smukke model Mira Obling fra Le Management og undertegnede som makeupartist/stylist. Vi arbejdede hårdt fra morgen til aften – der er en del arbejde i at skifte brudekjole, ændre lidt på frisuren, holde makeuppen frisk osv… Men det var det hele værd, og jeg er virkelig stolt over at vi “landede på forsiden”! – Der findes nemlig ikke garantier i denne verden, men her er den:

BRUDEN, beautystudie, bryllup, brudemakeup

– køb bladet, hvis du støder på det og se hele serien indeni med fantastiske kjoler fra Jesper Høvring, Karim, Vivienne Westwood og naturligvis Lily m. fl. De skønneste, romantiske og fine design accessories kom bl.a. fra Susanne Gadegaard Design, som jeg også har arbejdet sammen med tidligere. Som makeupartist er det altid spændende at se det endelige resultat på print, og jeg kan ikke vente med at bladre igennem magasinet og finde “min” serie. Hvis I ikke kan finde bladet i butikkerne, kan det købes online hos bryllup.dk – som også er et utrolig fint website, hvis man snart skal i hvid kjole og op af et vist gulv…. 😉

mvh. makeupartist Sus Marxen, BeautyStudie – nu med professionel udgivelse på cv’et