London Fashion Week,

international makeupartist og nyt website 🙂

Næste uge byder på nye eventyr, ny titel, nyt netværk, udfordringer, inspiration og arbejde – jeg glæder mig helt vildt! London Fashion Week er en af de helt store begivenheder indenfor modeverdenen, så jeg er meget stolt over at være en del af makeupartist teamet bag scenen. Det show, som jeg skal sminke til, afholdes på Hackney Showroom i hjertet af London, så det bliver virkelig fedt at komme til England igen og opleve stemningen, suset i maven, nervøsiteten, travlheden og få en hel masse nye input i baggagen. Så fremover hedder det International makeupartist Sus Marxen…. 🙂

Og i samme forbindelse har jeg arbejdet på ny hjemmeside, der udelukkende vil være en showcase af billeder/shoots med fokus på beauty og fashion. Den appellerer derfor mest til den professionelle fashion- og filmverden, som jeg satser på at få en fod indenfor snart… Gå meget gerne ind på siden og se, hvad du synes:

makeupsus.com

 

Hav en fantastisk uge – hvis du følger mig på instagram/facebook, kommer der nok en del opdateringer med billeder de nærmeste dage…. xxx Sus

Ferien er slut…

men det betyder ikke, at humøret ikke er højt! Jeg har haft gang i mange forskellige projekter i løbet af juli – og heldigvis fortsætter det i de kommende måneder med masser af brudestylinger, Makeup Mastered projekter og spændende events.

Har du eksempelvis planer fredag den 25.august? Her er der kulturnat i Kolding og derfor inviterer SkinSecret og jeg til en helt særlig og eksklusiv event:

kulturnat event

Skynd dig at book – vi har kun 3 pladser hver, så det er med at være hurtig 🙂

Har du lyst til at se lidt “backstage video”, kan du klikke her: beauty snap video Det er fra seneste beauty/makeup projekt med dygtige Anders Cornelius Madsen, Kolding, som fotograf og up-coming Freja Durlev med det smukke ansigt. Jeg glæder mig til at dele billeder fra serien, når de er færdigredigerede.

 

xxx Sus

Tøsetilbud

Book nu* og få en helt særlig aften eller eftermiddag med veninderne! Normal pris er 750 kroner, men jeg vil gerne fejre sommeren og mine skønne lokaler tæt på centrum, så derfor er prisen lige nu kun 500 kroner.

Jeg lægger makeup på den kommende brud (eller en af veninderne), mens jeg giver gode råd, tips og inspiration til hele gruppen. Gruppen må meget gerne lægge egen makeup undervejs – jeg stiller alle mine pensler og makeupprodukter til rådighed.

Det plejer at vare 1,5 time og der er altid god stemning og grin – det er ikke hver dag, man giver sig selv lov til at lægge makeup med veninderne og måske prøve et nyt look! Bagefter tager det kun ca. 10 minutter at gå ind til city, hvor der er masser af skønne caféer, restauranter osv. hvor man kan fortsætte hyggen – nu med frisk, lækker makeup & højt humør 🙂

Jeg glæder mig til at tage imod jer – kh. Sus

 

*tilbuddet gælder ved bookinger i hele maj/juni – selve datoen for arrangementet aftales indbyrdes

Invitation til reception

Kære du.

BeautyStudie er flyttet i nye skønne lokaler placeret helt centralt i Kolding. Jeg glæder mig meget til at udnytte det dejlige lys, de fine omgivelser og skabe nogle helt nye looks her. Heidi, ejer af SkinSecret, har lukket mig ind i varmen, og der er dejlig stemning helt fra start!

Jeg vil gerne byde dig velkommen til åbningsreception med hygge, snacks og bobler

lørdag 1.april kl. 13-15, Låsbygade 60 B.

På dagen vil der være tilbud på makeup (Bodyography eller Makeup Factory) og nye bookinger til enten fest, brud, polterabend eller konfirmation: 10% på det hele 🙂

Jeg glæder mig til at se dig og husk, du må gerne tage din veninde, mor, søster, moster, kollega, nabo ja, you name it, med 😉 mvh. makeupartist Sus Marxen

Skønne teenagere

Det er en fornøjelse at arbejde med unge mennesker, der emmer af begejstring, glæde og liv. Der er så meget positiv energi, der smitter, og vi har det sjovt i studiet – uanset om det er professionelle modeller eller “bare” helt almindelige teenagere. Jeg elsker at få lov til at lege med forskellige looks og få pigerne til at komme lidt ud af skallen…

Skal der tages billeder til konfirmationen, gallafesten eller en anden undskyldning for at få de smukke unge mennesker foran kameraet, er det også en god idé at investere i en stylist der kan sætte hår, sørge for at huden ser smuk og skøn ud på dagen – og måske give hovedpersonen ekstra glimt i øjet med en flot makeup. Udover at man får nogle pragtfulde billeder bagefter er det helt sikkert også et par dejlige timer i stolen med lidt wellness, forkælelse og hygge inden selve fotograferingen. Så kontakt mig meget gerne, hvis du kender en der snart har en stor dag eller begivenhed foran sig.

Tjek gerne fotograferne Tina Liv eller Sussi C. Alminde og deres billedserier – der er mange gode muligheder for at få lavet nogle smukke serier!16601733_1207232986059529_7422682900027658108_o

 

ps: er du ikke teenager, men har brug for en makeupartist skal du ikke holde dig tilbage – alder er ingen hindring for at få det smukkeste frem 😉

Boudoir billeder

Boudoir billeder er den type job, jeg sjældent får lov at vise frem selvom det er noget af det, jeg laver allermest af. Det er ofte en hemmelig gave til den kommende mand, kæreste eller partner og derfor ikke noget, der skal vises on-line. Men jeg kan godt røbe, at det er en virkelig fornøjelse at være med til at skabe sådan en session, hvor kunden er i centrum med hår og makeup og de forskellige outfits og rekvisitter, hun har med. Vi aftaler ofte et romantisk look – varme øjne, smukke læber, krøllet løst opsat hår eller måske inspireret af et vintagelook fra de glamorøse 50’ere. Der går ca. 1,5 time med makeup og hår, inden kunden er klar til fotografering.

Vintage Girl by Helle S Andersen & BeautyStudie

 

Jeg er så heldig at have to meget talentfulde fotografer som faste samarbejdspartnere, og de er virkelig dygtige til at få kunden til at føle sig både godt tilpas, tryg og lækker! De har begge studie i Fredericia, hvor det er nemt at komme til – tjek gerne deres hjemmesider her:

Fotograf Tina Liv

Fotograf Helle S Andersen

 

Som makeupartist og stylist går jeg meget op i at lave et naturligt look, der passer den enkelte – det må ikke være for outreret eller helt ved siden af det personlige. Nogle piger kommer dog også med helt særlige ønsker: pinup som i de gode gamle dage, et korset designet af kunden selv, kærestens lædervest, ja sågar et jagtgevær…. Det er virkelig fantastisk og sjovt at se, hvad der skal med som elementer i opstillingen! Selve fotograferingen foregår helt privat bag lukkede døre men nogle gange med mig som hjælper på sidelinjen, hvis der skal rettes på hår, kontrolleres en kjole eller hjælpes med lyssætning.

boudoir - sminke - beauty

kitty-fb

Jeg glæder mig til næste boudoirsession – måske er det med dig? xxx Sus.

Tøseaften

skønhed, naturlig, moden, smuk, sminke der klæder alle

Kom til dejlig, hyggelig, uformel og lærerig tøseaften hos BeautyStudie i Kolding. 4 af pladserne er allerede besat, men vi kan være 6-8 ialt til en tutorial/instruktion om “Hurtig Hverdagsmakeup”. Det er makeupartisten, der inspirerer og guider dig igennem aftenen og i løbet af workshoppen bliver alle brugt som model og inspiration for hinanden. “Learning by doing” – alle materialer, pensler, børster mm. sætter jeg naturligvis frem til fri afbenyttelse, så alle får arbejdet med eget ansigt og lært nyt ved at kigge efter andre.

Se mere her og tilmeld dig direkte på fb!

Det er en god idé at medbringe egen mascara – og gerne hele din sminketaske, så du kan blive inspireret til at bruge noget af det, der måske ligger og samler støv… Når temaet er hverdagsmakeup, skal det være enkelt, hurtigt og rimelig nemt at få indarbejdet som nye vaner – så det er det, der er fokus i aftenens workshop.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen og give dig nogle gode tips & tricks i BeautyStudie – xxx Sus

ps: kan du samle 4-5 veninder, må du meget gerne kontakte mig – så finder vi sammen en dato der passer jer!