Boudoir billeder

Boudoir billeder er den type job, jeg sjældent får lov at vise frem selvom det er noget af det, jeg laver allermest af. Det er ofte en hemmelig gave til den kommende mand, kæreste eller partner og derfor ikke noget, der skal vises on-line. Men jeg kan godt røbe, at det er en virkelig fornøjelse at være med til at skabe sådan en session, hvor kunden er i centrum med hår og makeup og de forskellige outfits og rekvisitter, hun har med. Vi aftaler ofte et romantisk look – varme øjne, smukke læber, krøllet løst opsat hår eller måske inspireret af et vintagelook fra de glamorøse 50’ere. Der går ca. 1,5 time med makeup og hår, inden kunden er klar til fotografering.

Vintage Girl by Helle S Andersen & BeautyStudie

 

Jeg er så heldig at have to meget talentfulde fotografer som faste samarbejdspartnere, og de er virkelig dygtige til at få kunden til at føle sig både godt tilpas, tryg og lækker! De har begge studie i Fredericia, hvor det er nemt at komme til – tjek gerne deres hjemmesider her:

Fotograf Tina Liv

Fotograf Helle S Andersen

 

Som makeupartist og stylist går jeg meget op i at lave et naturligt look, der passer den enkelte – det må ikke være for outreret eller helt ved siden af det personlige. Nogle piger kommer dog også med helt særlige ønsker: pinup som i de gode gamle dage, et korset designet af kunden selv, kærestens lædervest, ja sågar et jagtgevær…. Det er virkelig fantastisk og sjovt at se, hvad der skal med som elementer i opstillingen! Selve fotograferingen foregår helt privat bag lukkede døre men nogle gange med mig som hjælper på sidelinjen, hvis der skal rettes på hår, kontrolleres en kjole eller hjælpes med lyssætning.

boudoir - sminke - beauty

kitty-fb

Jeg glæder mig til næste boudoirsession – måske er det med dig? xxx Sus.

Tøseaften

skønhed, naturlig, moden, smuk, sminke der klæder alle

Kom til dejlig, hyggelig, uformel og lærerig tøseaften hos BeautyStudie i Kolding. 4 af pladserne er allerede besat, men vi kan være 6-8 ialt til en tutorial/instruktion om “Hurtig Hverdagsmakeup”. Det er makeupartisten, der inspirerer og guider dig igennem aftenen og i løbet af workshoppen bliver alle brugt som model og inspiration for hinanden. “Learning by doing” – alle materialer, pensler, børster mm. sætter jeg naturligvis frem til fri afbenyttelse, så alle får arbejdet med eget ansigt og lært nyt ved at kigge efter andre.

Se mere her og tilmeld dig direkte på fb!

Det er en god idé at medbringe egen mascara – og gerne hele din sminketaske, så du kan blive inspireret til at bruge noget af det, der måske ligger og samler støv… Når temaet er hverdagsmakeup, skal det være enkelt, hurtigt og rimelig nemt at få indarbejdet som nye vaner – så det er det, der er fokus i aftenens workshop.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen og give dig nogle gode tips & tricks i BeautyStudie – xxx Sus

ps: kan du samle 4-5 veninder, må du meget gerne kontakte mig – så finder vi sammen en dato der passer jer!

Januar, yes, yes, yes!

Januar er mørk, kold, lang og indbyder ikke ligefrem til udendørs-aktiviteter for mit vedkommende i hvert fald. Men det er jo perfekt, for så er der god tid til at planlægge årets events. Så jeg siger “yes, yes, yes!” til januar! Ja tak til at få ting i kalenderen og ordnet så meget “papirarbejde” som muligt, inden foråret og sommeren kommer og lokker mig ud…

Boudokitty-fbir-sessioner, brudestylinger og tøseaftener er de bookinger, der kommer flest af i bogen lige nu. Det er dejligt at få lov til at være en del af så positive begivenheder – så jeg krydser fingre for, at der kommer endnu flere 😉 Du må selvfølgelig gerne sprede budskabet, hvis du selv eller en du kender, kan bruge en makeupartist som mig.

På tegnebordet lige nu er to vidt forskellige makeup-instruktioner, der skal publiceres i næste udgave af “Fierce O Mag”. Titlerne er “Unicorn Candy” og “Glitter Galore”, så du kan måske fornemme at jeg får lov at lege, fantasere og bryde grænserne med makeuppen og to meget forskellige looks. Heldigvis har jeg også fundet 2 modige kvinder, der skal sidde model for mig – jeg glæder mig og er spændt på at se resultatet. Og selvfølgelig bliver det sjovt igen at være en del af et kreativt online-magasin. Af andre kreative projekter kan jeg røbe, at to vidt forskellige musikvideoer er på vej, hvor jeg har været en del af makeup-teamet. Jeg elsker at være med på musikvideoer, for det er fantastisk at få lov til at udtrykke sig med kunstnere der har noget på hjerte!

tatovering

Og til sidst lidt personligt. Jeg har fået en tatovering. Det er et hjerte, der symboliserer min kærlighed, tro, balance og tillid til mig selv – en gave fra mig til mig. Og jeg har med vilje placeret den et sted, hvor jeg kan se den, så den kan give mig styrke hvis jeg tvivler eller give mig et større smil på læben, når jeg er glad. Og med den bemærkning, vil jeg afslutte med at sige “yes, yes, yes!” til hele 2017 – jeg kan mærke, at det bliver et fantastisk år!

Tusind tak, fordi du stadig er en del af min “tribe” – det påskønner jeg virkelig, xxx Sus.

Best of…

Et år er gået for BeautyStudie, og når jeg ser tilbage på mine projekter, jobs, udfordringer og tiltag, bliver jeg overrasket over diversiteten i mit arbejde. Jeg glædes over at der er så mange forskellige mennesker, især kvinder, i mit liv. Jeg glædes over den skønhed, styrke og kreativitet, jeg møder – det giver mig mod på mere, og jeg glæder mig oprigtig til 2017, der kommer til at byde på fantastiske udfordringer og praktiske opgaver, hvor jeg skal lære nyt og tænke ud af boksen. I februar starter “Makeup : Mastered” som er et internationalt makeup-kursus, hvor jeg er en af de 200 deltagere, der skal udfordres i løbet af hele året med diverse oplæg, fotoshoots og projekter. Desuden påregner jeg også at melde mig til et avanceret håropsætnings-kursus, så jeg styrker denne side endnu mere – jeg vil gerne være fuldstændig klar til alle brudene i 2017 😉

Indlægget her bliver en slags “best of 2016” for makeupartist Sus Marxen, hvor jeg har udvalgt nogle af de særlige opgaver, jeg har haft og gerne vil dele med jer. Der bliver 3 afsnit – et hvor jeg har fokus på deciderede jobs, et med portefølje-projekter og sidst, men ikke mindst, et med fokus på “rigtige kvinder”. Jeg håber, du har lyst til at læse med 🙂

I løbet af sommeren har jeg haft en del brudestylinger, altså lagt makeup og sat hår på skønne kvinder på den store dag. Det er altid både nervepirrende og fantastisk at være med sådan en dag, omgivet af forventning, glæde og sommerfugle i maven… Udover det har jeg været så priviligeret at skabe en fotoserie for netop kommende brude i magasinet “BRUDEN”, og jeg er virkelig stolt af at få forsiden på bladet med et skønt team! Dansk smykkedesign er stadig på vej frem, og jeg har haft fingrene i en del fotoshoots for både Lone P, Castens Jewellery og Design by Susanne Gadegaard. Og i foråret fik jeg endelig lov at møde OG arbejde sammen med min amerikanske arbejdsgiver, Lori Leib, som er creative director for Bodyography Makeup. Vi var sammen i et par dage i Sverige, hvor en stor frisør-/hårkollektion skulle kreeres, og det blev en virkelig smuk bog – “Deep Forest”.

Der har været mange forskellige og virkelig spændende portefølje-projekter i år, hvor fokus er på at skabe nogle smukke, kreative billeder der kan vise ens talenter for hele teamet involveret. Der er ikke penge involveret, men masser af vilje, attitude, kreative indspark og mod. Jeg kan mærke at de mennesker, jeg arbejder med i disse projekter er inspirerende, dygtige, sjove og villige til at bruge ekstra energi på at komme frem i branchen. Her er kun et lille udpluk af årets “tfp-projekter”, men nyd dem:

Og sidst, men ikke mindst, har jeg fået lov at sminke nogle af de mennesker, der betyder allermest for mig. De er smukke, men ikke modeller. De er mødre, piger, døtre, veninder – rigtige kvinder, der er ægte, arbejdsomme, ærlige, skønne og modige. Ja, måske har I gættet det, men det drejer sig om to af mine nærmeste veninder, mit gudbarn og min mor. Og med billederne af dem, vil jeg sige tak for støtten, de opmuntrende ord, positive input, motiverende samtaler: jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med BeautyStudie som makeupartist Sus Marxen i 2017!

Godt nyt…

– til alle os med mørke rande under øjnene!

Endelig er der kommet et produkt, der faktisk er i stand til både at dække randene, lysne op OG give fugtpleje. Jeg er helt vild med den nye Under Eye Concealer fra Bodyography “Cover and Correct”. Den findes i 3 nuancer: lys – mellem – mørk. Selve produktet er to-delt og kommer i en meget fin indpakning med spejl; først påføres en fersken-/rødlig farve til at neutralisere det blåsorte og herefter en concealer til at dække og lysne op.

Jeg håber, jeg snart får et lager hjem – og skal nok give besked, når jeg har dem i hus. Lige nu er det kun testere, men jeg er meget tilfreds med resultatet. Derfor viser jeg også et selfie, naturligvis helt uden filter og andet trylleri!

img_20161112_090452

Hold hyggelig tøseaften og lær at lægge den perfekte makeup

Mangler du den perfekte aktivitet til en hyggelig og sjov aften med dine bedste veninder eller kollegaer? Med en makeup-aften hos Beauty Studie vil I få en herlig aften eller eftermiddag med fokus på makeup, nye teknikker samt venindehygge, sjov og leg.

Saml dine bedste veninder, som gerne vil lære at lægge en smuk og naturlig makeup. Jeg vil i løbet af aftenen demonstrere, hvordan I lægger den helt rigtige makeup, som passer til lige netop jeres hud og farver. Vi vil naturligvis også skrue helt op for hyggen, så I får den perfekte tøse-aften.

Continue reading “Hold hyggelig tøseaften og lær at lægge den perfekte makeup”

Nu falmer skoven…

og det ser så smukt ud med alle de skønne farver – rød, brun, mørkgrøn, beige, okker – ja, jeg elsker det billede, vi ser lige nu rundt omkring i naturen. Og dagens gode råd? Lad dig inspirere af farverne i din egen makeup!

For tiden er jeg rigtig stolt af den billedserie, jeg har været med til at skabe omkring den nye designkollektion fra Gadegaard Design. Susanne laver brude-hårsmykker, slør og andet skønt, romantisk til den store dag. Jeg viser et lille udpluk af billederne taget af fotograf Tina Liv her – og den smukke og dejlige model er Mira Obling.

Her i oktober er der stadig bryllupper igang, og jeg har et par jobs i de to kommende weekender – det er altid fantastisk at få lov til at gøre brud og følge klar. Ydermere venter der to spændende makeup-kurser; først med tyske Diego Schober og et par dage senere en masterclass med vidunderlige danske Anne Staunsager. Jeg glæder mig utrolig meget til at blive inspireret og blive endnu bedre til mit håndværk!

Og hvad går dagene ellers med for tiden? Masser af regnskabstal der skal fordeles og ordnes, forberedelse til styling af Cecilie Sadolin til en musikvideo (her er pinterest genial til at finde billeder…), marketingsopgaver, hjemmetræning af hårstyling på min “model Olivia” – og ja, så alle mulige andre ting! Der er masser at lave, og jeg er vild med det!

 

Håber du får en dejlig oktober – husk at følge BeautyStudie på facebook/instagram, hvor der kommer lidt flere “mini-opdateringer” med jobs, inspiration osv.

kh. Sus