Tøseaften

skønhed, naturlig, moden, smuk, sminke der klæder alle

Kom til dejlig, hyggelig, uformel og lærerig tøseaften hos BeautyStudie i Kolding. 4 af pladserne er allerede besat, men vi kan være 6-8 ialt til en tutorial/instruktion om “Hurtig Hverdagsmakeup”. Det er makeupartisten, der inspirerer og guider dig igennem aftenen og i løbet af workshoppen bliver alle brugt som model og inspiration for hinanden. “Learning by doing” – alle materialer, pensler, børster mm. sætter jeg naturligvis frem til fri afbenyttelse, så alle får arbejdet med eget ansigt og lært nyt ved at kigge efter andre.

Se mere her og tilmeld dig direkte på fb!

Det er en god idé at medbringe egen mascara – og gerne hele din sminketaske, så du kan blive inspireret til at bruge noget af det, der måske ligger og samler støv… Når temaet er hverdagsmakeup, skal det være enkelt, hurtigt og rimelig nemt at få indarbejdet som nye vaner – så det er det, der er fokus i aftenens workshop.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen og give dig nogle gode tips & tricks i BeautyStudie – xxx Sus

ps: kan du samle 4-5 veninder, må du meget gerne kontakte mig – så finder vi sammen en dato der passer jer!

Tilbud til alle brude!

Skal du giftes i 2017? Vil du have rabat på din styling? Normalpris er 1995 kr. (for både håropsætning og makeup), men bestiller du via mail og skriver “Brud 2017” i emnefeltet, får du 10% rabat!

Jeg fejrer nemlig min lille annonce i “Alt om dit bryllup” med dette dejlige tilbud via QR koden – del det gerne med én du kender!

Jeg elsker at style brude – det er en fantastisk dag at være med til. Vi starter ofte tidligt med at gøre håret klar (de gode gamle curlers er uundværlige), så bliver der snakket lidt, mens jeg sminker – og måske drukket en kop kaffe, lidt vand og spist en smule. Afslutningsvis sættes håret op i den aftalte frisure og de sidste detaljer med makeuppen rettes til.

Det er et privilegium at være med på dagen, hvor ofte brudens mor, søstre eller veninder også er med til at skabe en ramme af tryghed og kærlighed. Det er en form for wellness for bruden at få lidt tid i makeupstolen, hvor jeg nusser om hår og hud. Brudestyling tager ca. 3 timer, alt efter hårtype og makeup. Det vigtige er, at både hår og makeup holder hele dagen – også selvom der skulle komme et vindstød, en tåre eller latteranfald….

Jeg glæder mig til at møde dig – mvh. Sus

 

ps: Det er muligt at bestille en prøvetid, hvor vi snakker frisuremuligheder og jeg lægger en makeup som er udgangspunktet for dagens look – det koster 500 kr. og foregår i BeautyStudie, Låsbygade 60B, Kolding.

Er du kun interesseret i makeuppen på selve bryllupsdagen, er prisen for dette 1200 kr.

 

Skønhed uanset…

Min dejlige tyske veninde, Alexandra, har lige været på besøg et par dage. Ud over at vi naturligvis knævrede på livet løs, indvilligede Alex også i at sidde model. Jeg ville gerne lige lave en håropsætning før en brudeopsætning og samtidig øve mig på at lægge makeup på særlig ømfindtlig hud. Alex lider nemlig af “rosacea” og har derfor ekstrem tør hud rundt om næsen og på kinderne, hvor der også er meget rødlig pigmentering og irritation. Desværre er der ingen kur mod rosacea, så indtil videre kan man kun smøre det med ekstra fugtgivende lotion og så evt. dække det til med mineralsk makeup, så man ikke føler man går rundt og ligner en, der har drukket for meget… Jeg har brugt “Sun Defence Tinted Moisturizer” nr. 1 fra Bodyography men et andet lignende produkt (CC Cream), ville også fungere godt, da der er udover fugtlotionen også er solbeskyttende creme i.

Rosacea er desværre et problem flere og flere lider af – også mænd, så jeg håber, at der bliver investeret nogle ressourcer til at undersøge det nærmere og finde en kur mod det.

Her er Alex, der jo er skøn uanset 🙂

BeautyStudie - brude makeup og hår
Alex – BeautyStudie spring 2016 Bridal updo and makeup

Makeover

Naturlig, helt usminket - klar til makeover i beautystudiet i Kolding
Makeover – før…

 

Betina kom helt usminket til BeautyStudiet i Kolding  – hun havde vundet en makeover via min Facebook-side og havde i dagens anledning arrangeret en date med kæresten, der 1 time senere ventede spændt på restauranten.

Så min plan blev klar; jeg valgte at lave et skønt 60’er inspireret look der både var kækt, romantisk og holdbart – noget der ser godt ud, selv efter at have drukket og spist – og noget, der giver fokus til skønne øjne og lækker hud. Alle produkter er mineralsk makeup fra mærket Bodyography (tjek det her).

Jeg synes at B’ ser helt fantastisk dejlig ud (og nej, der er selvfølgelig ingen filtre på billederne) :

B' klar til date-night med kæresten
Makeover – efter..