Godt nyt…

Godt nyt…

– til alle os med mørke rande under øjnene!

Endelig er der kommet et produkt, der faktisk er i stand til både at dække randene, lysne op OG give fugtpleje. Jeg er helt vild med den nye Under Eye Concealer fra Bodyography “Cover and Correct”. Den findes i 3 nuancer: lys – mellem – mørk. Selve produktet er to-delt og kommer i en meget fin indpakning med spejl; først påføres en fersken-/rødlig farve til at neutralisere det blåsorte og herefter en concealer til at dække og lysne op.

Jeg håber, jeg snart får et lager hjem – og skal nok give besked, når jeg har dem i hus. Lige nu er det kun testere, men jeg er meget tilfreds med resultatet. Derfor viser jeg også et selfie, naturligvis helt uden filter og andet trylleri!

img_20161112_090452

En sød værtindegave

En sød værtindegave

Mangler du gode idéer til den lille betænksomme værtindegave, der gør lykke? Jeg er sikker på, at mine bud vil bringe smil på læben hos din veninde, mor, søster, kollega eller hvem der er så heldig at få lidt nyt til kosmetiktasken. Skriv gerne i indbakken, hvis du vil se nærmere på varerne eller deltag i et af mine arrangementer, hvor vi bruger Bodyography (mineralske produkter uden parabener) og derved kan teste dem på egen hud.

I denne kolde tid er mit første forslag en skøn “lip scrub”, der har indbygget spejl og to velgørende produkter. Først skal du skrubbe læberne blidt med en sukker-konsistens og dernæst blødgøre dem med balsam. Den er nærmest uundværlig her i efteråret og den kommende vinter, for de sarte læber skal have masser af pleje og opmærksomhed, så de ikke sprækker eller bliver hårde. En fin sag, der er nem at have med i tasken!

lipscrubBodyography Lip Scrub 119 kr.

 

En sort eyeliner til at pifte øjenmakeuppen lidt op, kan også være sagen! Denne pen er meget holdbar, let at arbejde med og giver et flot fokuspunkt ved vipperne. Du kan tegne en tynd streg ved vippekanten, lave et “cat-flick” eller være endnu mere vovet og blive inspireret af den smukke Sophia Loren’s sexede look.

black filt pen eyeliner BodyographyBodyography On Point Eyeliner 119 kr.

 

Ofte bruger vi de samme farver igen og igen, når vi lægger makeup – det kan være svært at tage skridtet til at teste nye farver… Med denne palette (4 forskellige øjenskygger) bliver der mulighed for at lave både naturlige og farverige looks – og man kan give sin veninde et venligt skub til at fornye sin sminke! I paletten findes både matte og glimmerskygger, og de vil klæde alle typer øjenformer og -farver.  Der findes 3 forskellige udgaver af paletten.

eyemakeup Bodyography mineralBodyography Eye Palette 250 kr.

 

Eller hvad med at give læberne et pift farve? Disse skønne “Lip Slides” er en blanding af læbestift og gloss og giver den skønneste glød på læberne. Den tilfører fugt og er meget nem at påføre med den tilhørende pensel i tuben. Der er flere farver at vælge imellem, så man kan både få de lækre “nude lips” eller være mere vovet med røde læber…

lipslide parabenefri sminke Bodyography Lip Slide 129 kr.

 

Jeg håber, du er blevet inspireret til at finde nogle gode produkter – de kan jo også komme i pakkekalenderen, under juletræet, mandelgaven… eller i din egen taske 😉

 

 

 

Teamwork.

Teamwork.

Jeg elsker at arbejde sammen med folk – at blive inspireret, at lære af hinanden – at blive udfordret – at udvikle sig; et team hvor ingen er for store til at hjælpe hinanden eller blive rettet til. For det er ikke den enkeltes projekt, det er holdets. Sådan et arbejdsforløb var mit første opgave for Bodyography, hvor vi sponsorerede makeuppen til den nye frisørbog fra Hair Construction. Frisører fra hele verden samlet i Sverige til en lille uges arbejde med kurser for og med hinanden og det endelige mål: “Deep Forest”-bogen – næste års trends, frisurer, farver og klip.

Fotografen Michael Dam, www.DamFoto.dk,  havde travlt med at skyde de forskellige modeller i flotte settings – og ad flere omgange, da der var “re-styling”. Jeg synes, det er blevet vanvittig flotte billeder, så hvis du sidder ved frisøren en dag og mangler lidt inspiration, så spørg efter “Deep Forest”! Jeg glæder mig i hvert fald til at få bogen “fysisk” i hænderne. Indtil da, er her et lille udpluk af de styles, hvor jeg har haft en hånd eller to på sminken 🙂

 

Dagens look

Dagens look

2016-04-04 11.08.58
makeup artist Sus Marxen BeautyStudie hverdagsmakeup – simpelt look

Go’ fornøjelse med dit eget hverdagslook – på billedet her er der intet filter, men til gengæld stadig smilerynker… 😉

Et hurtigt look med fokus på naturlig glød og læber. Jeg har mikset en primer med lidt glød (bliver nødt til at snyde lidt med at få farve på huden) med min foundation (kunne også være BB/CC creme). Herefter blusher på kinderne (min er en cream blush, men det er bestemt ikke et krav). På øjenlåget, under øjnene og en enkelt bums har jeg brugt et multi-produkt: Canvas Eye Mousse. Den fungerer nemlig både som primer og udjævner på øjenlåget, samt som concealer. Rundt om øjnene har jeg brugt en brun/bronze eye pencil og herefter brun mascara på vipperne. Til sidst en Electric Lip Slide (et miks af gloss, læbestift og stain) på læberne – farven er ikke helt nude, men ganske fin og hedder “It Girl” 🙂

2016-04-04 10.54.27
Bodyography produkter: Veil Foundation Primer, Tahitian Glow Oil Free Natural Finish Foundation #130 Cream Blush, Cantaloupe Canvas Eye Mousse, Cameo Eye pencil, Bali Bronze Mascara, Bark Electric Lip Slide, It Girl