Konfirmation, film og…

meget mere makeup 🙂

Forårssæsonen er fløjet afsted, og jeg har været med til at lave reklamekampagne, konfirmationsstyling, kortfilm og senest en vaskeægte vikingefilm i Sverige. Det er vanvittig spændende og meget varierende arbejde, så jeg elsker de nye udfordringer og muligheder. Sommeren byder (naturligvis) på en masse brude og skønne polterabend arrangementer med god stemning.

Nye tider er også på vej; efter sommerferien hopper jeg ganske enkelt ud på dybt vand og går all-in som makeup artist. Uh, hvor jeg glæder mig – også til et nyt længerevarende kursus med fokus på special effects og teatermakeup. Jeg kan næsten ikke vente…

I får lige et par fantastiske skud fra Firmafotograferne af den smukke Liane, som jeg satte hår og lagde makeup på i forbindelse med hendes konfirmation. Nyd sommeren,

xxx Sus

Skønne teenagere

Det er en fornøjelse at arbejde med unge mennesker, der emmer af begejstring, glæde og liv. Der er så meget positiv energi, der smitter, og vi har det sjovt i studiet – uanset om det er professionelle modeller eller “bare” helt almindelige teenagere. Jeg elsker at få lov til at lege med forskellige looks og få pigerne til at komme lidt ud af skallen…

Skal der tages billeder til konfirmationen, gallafesten eller en anden undskyldning for at få de smukke unge mennesker foran kameraet, er det også en god idé at investere i en stylist der kan sætte hår, sørge for at huden ser smuk og skøn ud på dagen – og måske give hovedpersonen ekstra glimt i øjet med en flot makeup. Udover at man får nogle pragtfulde billeder bagefter er det helt sikkert også et par dejlige timer i stolen med lidt wellness, forkælelse og hygge inden selve fotograferingen. Så kontakt mig meget gerne, hvis du kender en der snart har en stor dag eller begivenhed foran sig.

Tjek gerne fotograferne Tina Liv eller Sussi C. Alminde og deres billedserier – der er mange gode muligheder for at få lavet nogle smukke serier!16601733_1207232986059529_7422682900027658108_o

 

ps: er du ikke teenager, men har brug for en makeupartist skal du ikke holde dig tilbage – alder er ingen hindring for at få det smukkeste frem 😉