Tøseaften

skønhed, naturlig, moden, smuk, sminke der klæder alle

Kom til dejlig, hyggelig, uformel og lærerig tøseaften hos BeautyStudie i Kolding. 4 af pladserne er allerede besat, men vi kan være 6-8 ialt til en tutorial/instruktion om “Hurtig Hverdagsmakeup”. Det er makeupartisten, der inspirerer og guider dig igennem aftenen og i løbet af workshoppen bliver alle brugt som model og inspiration for hinanden. “Learning by doing” – alle materialer, pensler, børster mm. sætter jeg naturligvis frem til fri afbenyttelse, så alle får arbejdet med eget ansigt og lært nyt ved at kigge efter andre.

Se mere her og tilmeld dig direkte på fb!

Det er en god idé at medbringe egen mascara – og gerne hele din sminketaske, så du kan blive inspireret til at bruge noget af det, der måske ligger og samler støv… Når temaet er hverdagsmakeup, skal det være enkelt, hurtigt og rimelig nemt at få indarbejdet som nye vaner – så det er det, der er fokus i aftenens workshop.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen og give dig nogle gode tips & tricks i BeautyStudie – xxx Sus

ps: kan du samle 4-5 veninder, må du meget gerne kontakte mig – så finder vi sammen en dato der passer jer!

Godt nyt…

– til alle os med mørke rande under øjnene!

Endelig er der kommet et produkt, der faktisk er i stand til både at dække randene, lysne op OG give fugtpleje. Jeg er helt vild med den nye Under Eye Concealer fra Bodyography “Cover and Correct”. Den findes i 3 nuancer: lys – mellem – mørk. Selve produktet er to-delt og kommer i en meget fin indpakning med spejl; først påføres en fersken-/rødlig farve til at neutralisere det blåsorte og herefter en concealer til at dække og lysne op.

Jeg håber, jeg snart får et lager hjem – og skal nok give besked, når jeg har dem i hus. Lige nu er det kun testere, men jeg er meget tilfreds med resultatet. Derfor viser jeg også et selfie, naturligvis helt uden filter og andet trylleri!

img_20161112_090452

Dagens look

2016-04-04 11.08.58
makeup artist Sus Marxen BeautyStudie hverdagsmakeup – simpelt look

Go’ fornøjelse med dit eget hverdagslook – på billedet her er der intet filter, men til gengæld stadig smilerynker… 😉

Et hurtigt look med fokus på naturlig glød og læber. Jeg har mikset en primer med lidt glød (bliver nødt til at snyde lidt med at få farve på huden) med min foundation (kunne også være BB/CC creme). Herefter blusher på kinderne (min er en cream blush, men det er bestemt ikke et krav). På øjenlåget, under øjnene og en enkelt bums har jeg brugt et multi-produkt: Canvas Eye Mousse. Den fungerer nemlig både som primer og udjævner på øjenlåget, samt som concealer. Rundt om øjnene har jeg brugt en brun/bronze eye pencil og herefter brun mascara på vipperne. Til sidst en Electric Lip Slide (et miks af gloss, læbestift og stain) på læberne – farven er ikke helt nude, men ganske fin og hedder “It Girl” 🙂

2016-04-04 10.54.27
Bodyography produkter: Veil Foundation Primer, Tahitian Glow Oil Free Natural Finish Foundation #130 Cream Blush, Cantaloupe Canvas Eye Mousse, Cameo Eye pencil, Bali Bronze Mascara, Bark Electric Lip Slide, It Girl