London Fashion Week,

international makeupartist og nyt website 🙂

Næste uge byder på nye eventyr, ny titel, nyt netværk, udfordringer, inspiration og arbejde – jeg glæder mig helt vildt! London Fashion Week er en af de helt store begivenheder indenfor modeverdenen, så jeg er meget stolt over at være en del af makeupartist teamet bag scenen. Det show, som jeg skal sminke til, afholdes på Hackney Showroom i hjertet af London, så det bliver virkelig fedt at komme til England igen og opleve stemningen, suset i maven, nervøsiteten, travlheden og få en hel masse nye input i baggagen. Så fremover hedder det International makeupartist Sus Marxen…. 🙂

Og i samme forbindelse har jeg arbejdet på ny hjemmeside, der udelukkende vil være en showcase af billeder/shoots med fokus på beauty og fashion. Den appellerer derfor mest til den professionelle fashion- og filmverden, som jeg satser på at få en fod indenfor snart… Gå meget gerne ind på siden og se, hvad du synes:

makeupsus.com

 

Hav en fantastisk uge – hvis du følger mig på instagram/facebook, kommer der nok en del opdateringer med billeder de nærmeste dage…. xxx Sus

Ferien er slut…

men det betyder ikke, at humøret ikke er højt! Jeg har haft gang i mange forskellige projekter i løbet af juli – og heldigvis fortsætter det i de kommende måneder med masser af brudestylinger, Makeup Mastered projekter og spændende events.

Har du eksempelvis planer fredag den 25.august? Her er der kulturnat i Kolding og derfor inviterer SkinSecret og jeg til en helt særlig og eksklusiv event:

kulturnat event

Skynd dig at book – vi har kun 3 pladser hver, så det er med at være hurtig 🙂

Har du lyst til at se lidt “backstage video”, kan du klikke her: beauty snap video Det er fra seneste beauty/makeup projekt med dygtige Anders Cornelius Madsen, Kolding, som fotograf og up-coming Freja Durlev med det smukke ansigt. Jeg glæder mig til at dele billeder fra serien, når de er færdigredigerede.

 

xxx Sus

Invitation til reception

Kære du.

BeautyStudie er flyttet i nye skønne lokaler placeret helt centralt i Kolding. Jeg glæder mig meget til at udnytte det dejlige lys, de fine omgivelser og skabe nogle helt nye looks her. Heidi, ejer af SkinSecret, har lukket mig ind i varmen, og der er dejlig stemning helt fra start!

Jeg vil gerne byde dig velkommen til åbningsreception med hygge, snacks og bobler

lørdag 1.april kl. 13-15, Låsbygade 60 B.

På dagen vil der være tilbud på makeup (Bodyography eller Makeup Factory) og nye bookinger til enten fest, brud, polterabend eller konfirmation: 10% på det hele 🙂

Jeg glæder mig til at se dig og husk, du må gerne tage din veninde, mor, søster, moster, kollega, nabo ja, you name it, med 😉 mvh. makeupartist Sus Marxen

Tøseaften

skønhed, naturlig, moden, smuk, sminke der klæder alle

Kom til dejlig, hyggelig, uformel og lærerig tøseaften hos BeautyStudie i Kolding. 4 af pladserne er allerede besat, men vi kan være 6-8 ialt til en tutorial/instruktion om “Hurtig Hverdagsmakeup”. Det er makeupartisten, der inspirerer og guider dig igennem aftenen og i løbet af workshoppen bliver alle brugt som model og inspiration for hinanden. “Learning by doing” – alle materialer, pensler, børster mm. sætter jeg naturligvis frem til fri afbenyttelse, så alle får arbejdet med eget ansigt og lært nyt ved at kigge efter andre.

Se mere her og tilmeld dig direkte på fb!

Det er en god idé at medbringe egen mascara – og gerne hele din sminketaske, så du kan blive inspireret til at bruge noget af det, der måske ligger og samler støv… Når temaet er hverdagsmakeup, skal det være enkelt, hurtigt og rimelig nemt at få indarbejdet som nye vaner – så det er det, der er fokus i aftenens workshop.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen og give dig nogle gode tips & tricks i BeautyStudie – xxx Sus

ps: kan du samle 4-5 veninder, må du meget gerne kontakte mig – så finder vi sammen en dato der passer jer!

Eksklusiv makeupaften hos BeautyStudie

Torsdag den 29.december kl. 19-21  slår BeautyStudie dørene op for et særligt event – en helt eksklusiv aften med tutorial, tips og tricks til at lægge den flotteste fest- og nytårsmakeup. Det koster 25 kr. at deltage, men der er kun plads til 8, så skynd dig at booke en plads!

Jeg vil i løbet af aftenen instruere i at lægge en holdbar, lækker og festlig makeup – give inspiration til hvordan dit eget look til nytårsaften får det ekstra pift, der skal til. Det bliver garanteret ren tøsehygge så tag din veninde/søster/mor/kollega under armen og meld jer til – det foregår via denne interne gruppe på facebook: beautystudie.dk. Når du har meldt dig ind i gruppen (og er blevet godkendt af administrator), kan du finde begivenheden dér og klikke dig på.

sminke, eyes, makeup, cool, makeupartist Sus Marxen

Aftenen foregår hos makeupartist Sus Marxen, BeautyStudie Kolding, der vil diske op med lidt lækkerier i form af snacks og drikkevarer – men især i form af inspiration, gode råd og learning by doing. Sus vil guide dig igennem de forskellige muligheder for festlig øjenskygge, glimmer, falske øjenvipper, eyeliner osv. – beauty, fest og glamour er i fokus denne aften. Alle redskaber og sminke er til rådighed denne aften, så du skal bare medbringe dit gode humør – og måske en telefon til at tage selfies 🙂 Der vil også være mulighed for at købe diverse makeupprodukter, når arrangementet afsluttes. BeautyStudie anvender produkter fra det mineralske makeupmærke, Bodyography, som står for både kvalitet, holdbarhed og rimelige priser.

Vil du hellere selv være arrangør for et lignende arrangement hjemme i egen stue, hvor du står for invitation af omgangskredsen, er du meget velkommen til at kontakte BeautyStudie for at aftale nærmere ang. dato og indhold – det vil koste omkring 300-500 kr. at få makeupartist Sus Marxen ud til sådan et event, afhængig af transportudgifter.

Jeg glæder mig til en dejlig aften – torsdag den 29.december kl. 19-21!