Sommerstemning

Så er sommermåneden juli i fuld gang og der er stadig lyse nætter, gode stunder og romantik i luften. Jeg håber, du også nyder dagene – uanset vejret, der måske ikke lige helt arter sig som vi gerne vil have det… Jeg får tiden til at gå med dejlige jobs – mest boudoir-stylinger, tøsearrangementer og skønne brude, der skal have ordnet både makeup og hår. Det er virkelig dejligt at være en del af, og jeg nyder at være med til at gøre det til en helt særlig dag. Jeg glemmer ofte at få taget billeder, men her er lige et lille udsnit for at give en fornemmelse af, hvad det er jeg laver:

This slideshow requires JavaScript.

Af nye projekter glæder jeg mig meget til at lave kampagnebilleder sammen med fotograf Tina Liv for “Gadegaard Design”, der står for håndlavede hårpynt mm. til især brude. Mere arbejde for Bodyography og selvfølgelig flere tutorials på min Beauty-kanal; se den seneste her, der er inspireret af skønne kvinder fra Brenderup: Brenderup-looket BeautyStudie. Der bliver masser af spændende jobs og udfordringer! Derfor har jeg også besluttet at gå yderligere ned i tid som lærer, så der bliver mere fokus og energi til mange flere tiltag med det kreative. Der sker derfor også nogle justeringer prismæssigt pr. august 2016, men er du hurtig og booker en tid INDEN, så er det naturligvis de gamle priser, der gælder…

Hav en skøn sommer – mvh. Sus.

Skriv et svar