En hyldest…

til mit logo!

I dag havde jeg lyst til at lege – at lege med farver og give den gas på øjnene. Som regel holder jeg mig langt væk fra den blå øjenskygge, men idag ville jeg kreere et look som et hyldest til mit lille logo, som jeg er umådelig glad for. Det er fotografen Tina Liv, der har lavet det efter en fælles brainstorm og jeg synes, det udstråler alt det jeg forbinder med min virksomhed: skønhed, makeup, finesse, kvindelighed, hjerterum, kreativitet og feminine linjer. “I love it!”

Alle ved, at jeg IKKE er den store fotograf, men at sætte en selvudløser igang på mit Olympus E620 og sætte mig til rette foran linsen, dét kan jeg! Billederne er fuldstændig uredigerede og skudt i naturligt lys i min kælder – og hvis jeg nu skulle en tur i byen, var det her ikke et helt urealistisk bud på en festmakeup med ekstra gang i farverne… Så jeg håber, du kan blive inspireret derhjemme – og hvis du er interesseret i at købe den fantastiske øjenpalette “Fierce” fra Bodyography, så koster den kun 250 kr.

Hav en fantastisk weekend – mvh. Sus.

Skriv et svar