Næsten officielt…

Uha, jeg går og venter på at få mit nye makeup kit fra Bodyography. Når det er i hus, tror jeg, det går op for mig, at jobbet er mit – og hvor stort det egentlig er 🙂 Det var et rigtig godt møde i London – skønt at møde 2 entusiastiske, kreative og dedikerede amerikanere, der brænder for deres mærke – og brænder for at få mig med på vognen.”European Educator” – det er altså mig, der skal ud i Europa og være frontfigur og ambassadør for Bodyography, når distributørerne rundt omkring arrangerer shows og præsentationer. Det bliver vildt!

Jeg er mega stolt, glad og i fuld gang med at læse op om ingredienser, materialer osv. Indtil min første rejse, vil jeg nyde at jeg er kommet på Bodyography’s hjemmeside. Jeg håber, I også nyder påsken og et par dejlige fridage med familie, venner eller bare i fred og ro…

Som en lille fodnote kan jeg fortælle, at der lige netop idag er uploadet ny video på min youtube-kanal. Festmakeup er i fokus og kan ses her – så er der inspiration til lidt makeup derhjemme.

Skriv et svar